Sådan staver du hovedstæder korrekt efter danske retskrivningsregler

Mange voksne, der lærer dansk eller skriver på dansk i hverdagen, bliver usikre, når de møder geografiske navne som Bruxelles, Warszawa og København. Skal der stort begyndelsesbogstav? Er der forskel på danske og udenlandske stednavne? De fleste svar findes i Retskrivningsordbogen, og de er mere enkle, end man skulle tro. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste regler og viser, hvordan du kan kontrollere en hovedstads stavemåde uden at gætte.

Store og små bogstaver i egennavne

Retskrivningsordbogens § 12, stk. 1, fastslår, at proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også, når egennavnet er sammensat af ord, der ellers kan bruges som almindelige navneord. I flerleddede navne skrives der stort i det første ord og i de betydningsfulde ord, mens småord som konjunktioner, præpositioner og artikler normalt står med lille, medmindre de indleder navnet. Et eksempel er Østre Landsret. Afsnittet understreger desuden, at et proprium altid kan skrives på samme måde som bæreren, ejeren, forfatteren eller komponisten selv skriver det, også når det gælder brugen af store og små bogstaver.

Retskrivningsreformen i 1948 ændrede ikke dette princip. De store begyndelsesbogstaver i substantiver blev afskaffet, men man skulle stadig bruge stort i navne, for eksempel København og Danmark. Det er altså korrekt at skrive hovedstaden med stort K, mens almindelige ord midt i en sætning skrives med småt. Den gældende udgave af Retskrivningsordbogen er 5.1 fra 2025.

Danske stednavne og Stednavneudvalget

For danske stednavne gælder en særlig arbejdsdeling. Retskrivningsordbogens § 61, stk. 2, siger, at stavningen af danske stednavne hører under Stednavneudvalget. De danske stednavne, der er med i Retskrivningsordbogen, er derfor stavet i nøje overensstemmelse med Stednavneudvalgets forskrifter. I de fleste tilfælde er principperne for stednavne og almindelige ord de samme, men i enkelte tilfælde er de forskellige, som ved Ejer Bavnehøj i to ord i stedet for ét.

Det betyder, at når du skal finde den autoriserede danske form af et dansk bynavn, er Retskrivningsordbogen og Stednavneudvalgets lister det naturlige udgangspunkt. For personnavne og firmanavne gælder derimod, at de bør staves på samme måde som de pågældende selv skriver dem.

Å eller aa i danske bynavne

Et af de mest synlige spørgsmål er valget mellem å og aa. Retskrivningsreformen i 1948 erstattede dobbelt-a med bolle-å i sprogets almindelige ord, så man ikke længere skrev paastaa, men påstå. Det gjaldt dog ikke nødvendigvis alle stednavne. Mange lokale myndigheder foretrækker dobbelt-a. Ifølge Retskrivningsordbogens § 3, stk. 2, er begge skrivemåder korrekte i en række bynavne.

Aarhus Kommune besluttede for eksempel den 27. oktober 2010 at skifte tilbage til aa-stavemåden i kommunalt regi med 17 stemmer for og 10 imod. Samme forkærlighed gælder for Aabenraa, Aalborg og Grenaa. Du kan derfor møde både Aarhus og Århus; begge former kan forsvares, men den kommunale form er Aarhus.

Udenlandske hovedstæder og praktisk kontrol

Når det gælder hovedstæder uden for Danmark, er princippet det samme: proprier skrives med stort begyndelsesbogstav, og du bør bruge den danske eller internationalt anerkendte form. Retskrivningsordbogens § 61, stk. 1, gør dog opmærksom på, at stavning af proprier kun i begrænset omfang ligger inden for ordbogens og Dansk Sprognævns område. Det efterlader ofte voksne danskstuderende med en praktisk usikkerhed, når de møder navne som Bruxelles og Warszawa.

Her kan en opslagsressource være en hjælp. Når du er i tvivl om en hovedstads stavemåde, bogstavantal eller hvilket land den hører til, kan hovedstæder til krydsord bruges til at søge ud fra kendte bogstaver, antal bogstaver eller verdensdel. Siden indeholder forklaringer og kilder, så du kan se, hvorfor en bestemt form er valgt.

Din faste fremgangsmåde

Start med at fastslå, om navnet er et egennavn; i så fald skal det have stort begyndelsesbogstav. Er der tale om et dansk stednavn, så slå det op i Retskrivningsordbogen eller hos Stednavneudvalget, og vær opmærksom på, at nogle bynavne har både en å- og en aa-form. Er der tale om en udenlandsk hovedstad, så brug en opslagsressource, der viser stavemåde og bogstavantal, og kontrollér gerne med en ordbog. På den måde undgår du de hyppigste fejl og får en mere sikker retskrivning.