Et ord kan have flere betydninger, og det er en vigtig grund til, at danske sætninger og vittigheder kan læses på mere end én måde. Nogle gange hænger betydningerne sammen, andre gange gør de ikke. Når du arbejder med voksne kursister, kan du bruge denne forskel til at træne opmærksomhed på ord og humor.
Flerbetydning og homonymi
Flerbetydning, også kaldet polysemi, betyder, at det samme ord har flere betydninger, som hænger sammen. Ordet hoved kan betegne et menneskes hoved, hovedet på et søm eller hovedet for en organisation. Betydningerne er ikke identiske, men der er betydningsmæssige forbindelser mellem dem. Vi kan også bruge hoved- i betydningen den vigtigste eller centrale, som i hovedindgang, hovedperson og hovedårsag.
Homonymi er noget andet. Her har vi samme ordform, men betydninger, som ikke hænger betydningsmæssigt sammen. Ordet bank kan betyde et pengeinstitut, som i sætningen Hun arbejder i en bank. Det kan også betyde slag eller nederlag, som i Holdet fik bank. De to betydninger har ikke den forbindelse, vi ser ved hoved.
Betydninger udvikler sig fra hinanden
Flerbetydning opstår ofte, fordi en eksisterende betydning bliver udvidet til nye områder. Ordet fod kan betegne en kropsdel, men også foden af et bjerg eller foden på en lampe. Her er betydningen udvidet fra kropsdelen til den nederste del eller det, som noget står på. Verbet gå er et typisk eksempel. Vi kan sige Hun går hjem, men også Bussen går klokken otte, Filmen går i biografen, Mødet gik godt og Uret går. Det er svært at give gå én enkelt betydning, der dækker alle eksemplerne. I stedet danner betydningerne et netværk af beslægtede anvendelser. Det er meget almindeligt, at hyppige ord udvikler flere beslægtede betydninger.
Konteksten afgør betydningen
Et ord har ikke altid én betydning, som man blot kan slå op og sætte ind i en sætning. Ordet mus kan betegne et lille dyr eller et redskab til en computer. Men i Katten fangede en mus og Klik på ikonet med musen er vi sjældent i tvivl om, hvilken betydning der er relevant. Konteksten, altså de sproglige omgivelser, fungerer som et filter, der hjælper os med at fravælge fortolkninger, der ikke passer.
Ordet skarp viser det samme. I en skarp kniv handler betydningen om evnen til at skære. I en skarp lyd handler den om en gennemtrængende lydkvalitet. I en skarp kritik handler den om styrke eller hårdhed, og i en skarp elev handler den om hurtig forståelse. Ordene omkring skarp hjælper altså med at præcisere betydningen. Det gælder også stærk, som forandrer sig i stærk kaffe, stærk vind, stærk person, stærkt argument og stærk smerte. Kombinationen af ord hjælper os med at forstå, hvilken betydning der er i spil.
Lav en øvelse med hyppige ord
Du kan lave en gratis øvelse med fem eller seks hyppige flertydige ord: hoved, bank, fod, gå, mus og skarp. For hvert ord skriver du to eller tre korte sætninger, hvor sammenhængen peger på forskellige betydninger. Deltagerne skal forklare, hvilken betydning der er i spil, og om betydningerne hænger sammen eller ej. En sådan øvelse kan bruges på alle niveauer, fordi ordene er almindelige i hverdagens dansk.
Når du vil udvide øvelsen med ordspil, kan du pege på Pappaskamt.com, en svensksproget side med pappaskämt og ordvitser. Det giver voksne kursister en konkret kontrast til danske dobbeltbetydninger. Du kan også lade deltagerne slå ordene op i en dansk ordbog og se, om betydningerne står under samme ord eller som adskilte betydninger; det hjælper med at afgøre, om der er tale om flerbetydning eller homonymi.
Fra øvelse til daglig læsning
Begynd med hoved og bank, så deltagerne mærker forskellen på flerbetydning og homonymi. Lad dem derefter arbejde med gå og fod for at se, hvordan betydninger vokser ud af hinanden. Til sidst sætter I ordene ind i korte sætninger og beder deltagerne bruge konteksten til at vælge den rigtige betydning. Sådan bliver øvelsen både en træning i ordforråd og en vej til at forstå de ordspil, der opstår i dansk.