← Blog Uncategorized

Ret dine danske krydsord med Sprognævnets tegnregler

Udgivet: 4 min læsning
Ret dine danske krydsord med Sprognævnets tegnregler

Når du laver dine egne krydsord eller retter skriveøvelser i Bogskaber, opstår der let tvivl om tegnsætning, orddeling og forkortelser. Retskrivningsordbogen 5.1 fra 2025 er den gældende udgave, og Dansk Sprognævn beskriver reglerne i de enkelte paragraffer om tegnsætning. Her kan du slå op, når en tankestreg, bindestreg eller forkortelse skal kontrolleres.

Slå op i den gældende retskrivningsordbog

Retskrivningsordbogen 5.1 fra 2025 er den gældende udgave. Afsnittet om tegnsætning dækker paragraf 40 til 60, og det er her du finder reglerne for punktum, komma, kolon, tankestreg, parentes, bindestreg, anførselstegn og skråstreg. Når du retter et krydsord, skal du først sikre dig, at du bruger den nyeste udgave, fordi ældre trykte udgaver kan afvige fra den gældende retskrivning.

For orddeling og bindestreg er især paragraf 57 relevant. Paragraffen dækker orddeling, bindestreg i stedet for fælles orddel, forkortelser, sammensætninger med sidestillede led og gruppesammensætninger. Paragraf 60 om skråstreg har desuden et stykke om deling ved linjeskift. Du behøver ikke huske alle detaljer, men du skal vide, hvor du finder dem, når du er i tvivl.

Tankestregen skal have luft omkring sig

Paragraf 55 beskriver tankestregen som en vandret streg, der typisk er længere end en bindestreg, og som skrives med afstand til de omgivende ord. Den afstand er vigtig, fordi en tankestreg uden mellemrum let kan forveksles med en bindestreg. I et krydsord eller en skriveøvelse kan den forskel ændre betydningen af en ledetråd.

Tankestregen kan bruges mellem helsætninger for at betegne et indholdsmæssigt skift. Et eksempel fra Retskrivningsordbogen er en sætning om svigerfar i dårligt humør, hvor tankestregen markerer et skift til en ny oplysning om en ferie. Tankestregen kan også bruges med en vis dramatisk effekt, når det efterfølgende er uventet. Desuden nævner paragraffen brug ved indskud og tilføjelser.

Kolon før ordret gengivelse og forklaringer

Paragraf 52 handler om kolon. Kolon bruges efter et anførende udtryk, når der følger en ordret gengivelse af tale, tanke eller skrift. Et eksempel er: Hun sagde: »Jeg kommer og hjælper til.« I et krydsord kan du bruge kolon til at introducere en ledetråd eller en forklaring, men du skal kontrollere at tegnet står efter et anførende udtryk og ikke efter et løst ord.

Kolon bruges også foran en forklaring, eksemplificering eller specificering af et foregående ord eller udtryk. Retskrivningsordbogen giver eksempler som Næste mødedag: torsdag den 10. november og Adresse: Vester Voldgade 115. Når du skriver ledetråde til dine egne krydsord, kan den type opbygning hjælpe læseren med at se, hvad der er spørgsmål og hvad der er svar.

Skråstreg og forkortelser i felter og forklaringer

Paragraf 60 beskriver skråstregens funktioner. Skråstreg kan bruges mellem to ord for at vise, at der foreligger to muligheder. Eksempler er han/hun i en prøvesammenhæng og køle-/varmetaske som en sammensætning. I et krydsord kan en skråstreg vise alternative stavemåder eller alternative ledetråde, men du skal sikre, at den ikke skaber uklarhed om, hvad der skal skrives i feltet.

Skråstreg kan også bruges med betydningen ‘per’ i visse forkortelser. Eksemplerne er km/h el. km/t for kilometer per time, m/s for meter per sekund og kg/m² for kilogram per kvadratmeter. Paragraf 60 har desuden et stykke om deling ved linjeskift, som du kan slå op i, hvis et langt svar skal deles i et gitter. Denne type forkortelser optræder ofte i skriveøvelser, hvor tal og enheder indgår.

Brug hjælpemidler, når en ledetråd driller

Når du konstruerer et krydsord, kan en ledetråd om en gudinde med et bestemt antal bogstaver være vanskelig at få til at passe med de krydsende ord. Her kan du slå forslag op på Gudinde Krydsord og derefter kontrollere stavemåden mod de andre felter. Husk at et hjælpemiddel ikke erstatter Retskrivningsordbogen, men det kan give dig et forslag, som du selv skal bekræfte.

Tjek tegn og orddelinger i din egen tekst

Når du retter din egen tekst, skal du gå systematisk frem. Start med at slå op i den gældende Retskrivningsordbog. Kontrollér tankestreger for afstand, kolon for anførende udtryk og forklaringer, og skråstreger for valgmuligheder eller ‘per’. For bindestreg og orddeling skal du finde paragraf 57 og læse de relevante stykker.

Lav en kort huskeseddel til dine egne øvelser: tankestreg har afstand, bindestreg har ikke, kolon står efter et anførende udtryk, og skråstreg viser to muligheder eller ‘per’. Når du er i tvivl, skal du slå eksemplet op i paragraffen og lade det afgøre rettelsen.